Hvis en tidligere departementschef i Skatteministeriet ikke kan finde ud af, at udregne sin egen indkomstskat; så vil jeg vove den påstand at det er for besværligt og uoverskueligt.
Det kan gøres nemmere, mere spiselig, og det foreslår vi at vi gør.
Hvis man laver skattesystemet korrekt, så kan man regne sin indkomstskat ud på en post-it. Imens man sidder i toget.
Og taler med sidemakkeren.
Samtidig med at man løser en kryds-og-tværs.
Hvis man kan det, så mener jeg at man har lavet et skattesystem som er acceptabelt.
Vi foreslår i Det Konservative Folkeparti at man laver et nyt og mere simpelt system, vi har endda lavet det så det ikke koster nogen en krone. Hele systemet er mere simpelt og overskueligt, og det er der vel næppe nogen der kan være imod.
Skatten skal være forståelig og simpel.
Simpelthen.
Det betyder ganske vist ikke at vi skruer i skatten, det har vi jo ikke flertallet til endnu. Men når valget kommer, og skulle vi få et blåt flertal, så lover jeg at vi vil arbejde for at sænke skatten, så vi får bedre råd.
I stedet for at give jer jeres egne penge tilbage (feriepenge, varmechecks m.m.) så mener jeg nemlig at det ville være meget nemmere hvis I havde beholdt flere af jeres egne penge helt fra starten.
Et simplere, og mere spiseligt skattesystem!
Det kan vi da kun alle være enige i.