I døgndrift går modige mænd og kvinder på arbejde for at beskytte os mod kriminelle. Desværre beskytter vi ikke altid selv vores betjente godt nok. De kan nemlig opleve at få deres ansigt, navn og tjenestenummer delt på sociale medier. 
Man skal som betjent ikke frygte for at blive chikaneret på sociale medier, fordi man passer sit arbejde. Vi har fx set videoer gå rundt af en kvindelig betjent, mens hendes navn, adresse og navn på børnenes skole blev oplæst. Det vil vi gøre ulovligt for at passe bedre på vores betjente.
For det kan have store konsekvenser for en betjent at blive chikaneret og truet på sociale medier. Det kan føre til, at betjente stopper i politiet, eller at det bliver sværere at rekruttere nye betjente. Chikanen kan også betyde, at betjente må sygemelde sig med stress og symptomer, der ligner PTSD.
Det skal ikke være ulovligt at tage billeder eller optage video af betjente som dokumentation, hvis man er blevet uretfærdigt behandlet. Men det skal sendes til Den Uafhængig Politiklagemyndighed – ikke lægges op på Facebook. Det skal ikke være op til folkedomstolen på sociale medier at agere anklager.