Indlæg, kronikker og kommentarer finder du her
Jeg tror, vi alle har prøvet at miste besindelsen en gang eller to. Det er mindre farligt, når jeg står alene i værkstedet – mere farligt, når jeg står i sløjd med mine elever. Det sker, at vi bliver pressede.…
Vejen frem er ikke mere, vejen frem er mindre
Der er noget næsten komisk ved den måde, vi håndterer politik på i Danmark. Ikke komisk som i morsomt, men komisk som i paradoksalt. Vi står med systemer, der knirker, strukturer der vakler, og mennesker der efterspørger ro, retning og…
Lægmandsprædiken 19. s. eft. Trin.
Der er noget næsten klaustrofobisk over den fortælling. Et hus så fuldt af mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren. Der stod de som sild i en tønde, og jeg forestiller mig, at de knap nok har…
Den skoletrætte minister
Trukket hen over linoleumsgulvet. Det er sådan, Mattias Tesfaye gerne ser, at vi tvinger eleverne ind i klasselokalerne. Det skal nok gå, siger han, bare vi får dem skubbet ind. Om de passer derind, eller om undervisningen matcher deres behov,…
Er ministeriet blevet skoletræt?
Man taler meget om skoletrætte elever. Måske er det ikke eleverne, der er blevet skoletrætte. Måske er det ministeren selv. Mattias Tesfaye taler om ro i klassen, bøger i hænderne, frisættelse og forældrenes ansvar. Han siger ofte de rigtige ting,…
Hvem er vor tids barmhjertige samaritaner?
Kirken kan løfte os. Til dåb, til bryllup, til konfirmation. Øjeblikke hvor vi står ranke, iklædt det fineste, med hele livet foran os, omgivet af familie og fællesskab. Jeg elsker de stunder, hvor kirkens rum føles som en vinge, der…